I de 6 år hvor jeg var syg,
Måtte jeg lære visse ting,
Som forståelse, smerte, sorg
Rædsler og kærlighed.
Det var hårdt – mit liv.
Et kaos. Et rod.
En blanding af kærlighed
En blandig af sygdom.
I disse mange år var jeg bundet.
Fanget – hvor mørket fandtes.
Det tog virkelig livet af mig.
Selv min kærlighed forsvandt.
I 6 år kæmpede jeg med mørket.
I 3 år kæmpede jeg med kærligheden
I 2 år lærte jeg
Det sidste år – blev jeg rask.
Fri? Fri!? Jeg var fri? Fri?
Jeg var lykkelig!
Nu skulle der gøres noget.
Nu skulle jeg leve!
Min første tanke – var hende.
Hvordan og hvornår?
Næste dag på hendes skole vi snakkede.
Snakkede kort med hende - blev skuffet.
Hun fortalte, hun skulle på efterskole.
Nej sagde jeg? Det sårede.
Et år uden rigtigt at se hende?
Nej nej nej! Kan ikke undvære hende.
For at være ærlig – `Aldrig har jeg´
Om hende snakket om følelser før, eller
fortalt hende hvad jeg virkelig følte!
Det blev desværre i mig.
Skrev så til hende – Savne dig?
Ilm var svaret! – Nå!..
Det blev festival tid og vi drak.
Jeg blev ret fuld, og du ligeså.
Festivalen – Mine følelser kom ud.
Vi snakkede i 3 timer om det.
Havde drømt om den samtale.
Elsker dig – fik jeg sagt.
(Elsker også dig, blev der svaret).
Efter den episode.
Ikke mere Ilm, jeg måtte høre.
Men istedet så siger hun nu,
jeg elsker også dig!
Du tog på efterskole – Det var okay.
Vi skrev og snakkede meget sammen.
Vi tænkte på hinanden, især jeg på dig.
Du gav mig mening med mange ting.<3
Men som venskab – det blev til.
Mit hjertes evige ven – du blev.
Om kærligheden som par – intet blev.
Det er okay, for idag er du alt for mig
Jeg tænker tit på dig.
Er glad for at vi' kender hinanden!
Er glad for at jeg' kender dig.
Du er blevet til mit hjertes evige ven.
Jeg elsker dig.
Du vil altid – mit hjerte have.
Du har vist mig kærligheden.
Elsker dig virkelig : mit hjertes ven.
Kan ikke undvære dig i mit liv.
(Til dig som stjal mit hjerte)
Skrevet d.
13. november 2005, 04:31
×
0
×
0
×
0
var lige ved at små tude.