Skrevet d. 10. december 2007, 00:39 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 1 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 1

Desværre, så elsker jeg dig stadig

Avatar af ZeaLL
Jeg elsker dig

skrevet til pigen jeg drømmer om lidt for tit, og som jeg engang var forelsket i

Vores forhold dengang var ikke perfekt, men det kørte som et rigtigt forhold skal være. Vi var forelskede, og vi vidste hvor vi havde hinanden.

Sagen er nem at beskrive. Jeg drømmer stadig om at vi skal være sammen. Jeg ønsker stadig en fremtid med dig, og stod det til mig, ville jeg leve resten af mit liv sammen med dig.

Jeg har været sammen med adskillige piger nu. Aldrig været en player på nogen måder, men oplevet tilstrækkeligt til at vide, hvad det er jeg søger. Hvilken slags kærlighed jeg søger.

Du er den jeg søger, men det er ikke nemt at sige til sig selv, når det er et år siden du forlod mig. Du var min store kærlighed, og jeg tror godt det kan tage lang tid endnu, før jeg indser, at jeg godt kan leve uden dig i mit sind.

Men ting tager tid, og det gør du også. Nu har du foreløbigt siddet i mit sind et helt år, hvor følelserne for dig, stadig er de samme. Hvorfor, det spørger jeg tit mig selv om.

Jeg savner dig, og det gør jeg hver gang ting ikke går godt for mig. Er det så fordi, at du fik mit liv til at gå godt, det ved jeg ikke, men en ting er sikkert. Jeg har forandret mig, men det har mine følelser for dig ikke. Hvornår vil de forandre sig?

Jeg håber ikke der kommer til at gå endnu et år på denne måde, for jeg elsker dig stadig. Vi har ikke snakket sammen et år, men jeg ser dig næsten hver dag, og nogle gange gør det stadig ondt.

Min største plage ligger dog nok i, at jeg måske i det mindste bare ønsker at være venner med dig. Skal jeg være ærlig? Jeg tør ikke stå foran dig, ansigt til ansigt og sige hej til dig. Jeg er bange for at jeg bryder sammen i benene, og at jorden falder sammen under mig. Undskyld.

Gid jeg dog bare kunne få dig ud af mit sind en gang for alle. Du var et års ægte kærlighed i mit liv, og derfor forsvinder du ikke. Jeg må fortsat lære at respektere og forstå dette. Men hvor må nogen forstå mig, hvor hårdt det er, og hvor ondt det nogen gange kan gøre.