Jeg husker stadig den første dag vi mødtes.
Jeg var virkelig ikke klar på,
at jeg skulle møde så sød en pige.
Du var alt hvad mit hjerte søgte.
Kærlighed varme, det gav du mig virkelig,
men sorg og smerter, bragte du mig også.
Jeg må indrømme,
at uanset hvor meget jeg tænker på os,
så vil den part af vores tid sammen,
aldrig forsvinde.
Tak for at have været den sødste kæreste,
men jeg hader dig for, at være så kold imod mig bagefter.
Du gjorde at jeg havde lyst til at bruge penge på dig,
men det gav dig bare lyst til at udnytte mig.
Jeg har været så blind i min kærlighed,
at jeg glemte hvad der var virkelighed.
Du er en ung,
en smuk ung sød dejlig pige,
men uerfarren og uudviklet fulgte med dig.
Trods de mange fejl du lavede,
Lavede du også meget rigtigt.
Jeg var forelsket i dig,
og du var i mig.
Men så igen.
At indse det blot er en fortid nu,
er svært når jeg stadig nærer en gnist hos dig.
Men vi kan ikke være venner,
hvordan skal vi så kunne være hinanden nære?
Nej.
Det er umuligt nu.
En fortid det er blevet til,
en fortid skal det blive.
Skrevet d.
20. december 2006, 00:12
×
1
×
0
×
1