Sæbeboblen bristede

Sæbleboblen bristede.
Ud flød dråber af saltvand.
Dryppede ned på kold asfalt.
Blandede sig med mange års skidt og snavs.
For til sidst at blive opløst og forsvinde.
Ud i intetheden hvor jeg selv ønskede at kunne følge med.
Til det sted som ikke er, hvor alt er fuldstændig ufuldendt.
Man kan ikke klinke en bristet sæbeboble, så jeg prøver ikke.
Lader den bare lige så stille fordampe, til den forsvinder og kun er en svag erindring.