Tåre for en ven

En gammel ven... Mødte ham og sagde han skulle passe på sig selv. Det var rart at se ham. Jeg kyssede hans hånd til farvel. Ville gå, men han drejede mit ansigt og kyssede mig på kinden. Trykkede hans hånd og vendte mig så han ikke skulle se de tåre der kom op i mine øjne for at løbe ned af min kind. Alt omkring mig blev stille, mærkede ikke menneskerne der skubbede. Hørte ikke de højrøstede stemmer. Så kun tåren der faldt mod det beskidte gulv. Ramte med en sagte klang, for at springes i tusind stykker. På det tilklistrede gulv af øl, bræk og jord lyste en lille ren plet op som guld. Et minde om et split sekund af forældet lykke. Noget der skal komme igen!