Vennen der var kæreste

Gråt støv i den tidlige morgen
solens blændende stråler
glædens blomsterbørn
der tjener ind til omstrejfende hundehvalpe
En mønt i hjertet
og opgaven er under armen
hallens dystre kroge
gemmer på fortidens erindringer
ondskabens kærlighed svæver henad
et sted imellem os
en dag med input af træthed
og indlæring
Kastanjerne fødes
og lægges i lommen
timer i aftenkulden
med skoldende hed drik
varmen der breder sig
boldspil med sort og rød
øllenes dyrerettigheder
på skrift, revet itu
Vi løb med fredsduen
og slog den ihjel
trampede på den
og satte ild til den
hovedet på en pind
Jeg flyver med vingerne
væk fra dig, for du gør ondt
Grønlændernes træ
med mange dyr
fiktive og ægte
til havet med taxa
diskussion om undskyldning
til vi nåede målet
Monstre og madrasser
falder om inden volden
og sover trygt
vågner op i en favn
og møder en mund
den velkendte som forlod mig
og nu holder mig kærligt fast
som dengang
omsorg til låns
varer ikke ved
da solen for alvor
bryder frem
er den borte og glemt
Svimmelheden vælter mig
vi sidder øverst i bussen
på vej tilbage
til hallens grå kroge
lyset er der igen
og viser resterne fra gårsdagen
vand der fosser over mig
fra den skyfrie himmel
smølferne griner
og kaster sig væk
kedelige mennesker
hvis munde siger kedelige ting
ligger mig på vat og svæver i søvnen
vækkes brat
cykler over broen
hjem til tomheden
kommunikerer med en ven
og får hjælp til forvirringen
tager modet til mig
og konfronterer om forvirringen
får svar om ensomhed
og ønsker bare en at holde om
selvom det vil gå den forkerte vej
lader mig falde ind i de uvisse drømme
* * *
Mødes i mængderne
og holder sammen
uden at afsløre det for hinanden
følges sammen væk fra flokken
mod søerne med gevinst på siderne
finder de smukke og uundværelige
brune glatte kastanjer der skinner med hvide øjne
lever korte øjeblikke som én
men dør fra hinanden da flokken
møder os igen.



__________________________________________________ ___________


Vi løb med fredsduen
og slog den ihjel
men først efter dét
fandt vi hinandens kroppe
omfavnede hinanden
som dengang hvor
vi, var os