Kærlighedens kulde

Tomhed og tunghed
Dunken i det indre
Svag svingen for helhed
Døsighed for omverdenen
Tanker om svundne ting
der aldrig forsvandt
eller blev til
Indskydelse af udskydelse
der sker øjeblikkeligt
Prinsesser i kjole-lag af farver
i kareten med eliksir
i små grønne flasker
Bumler af sted
med pistol skud om ørerne
Rammes ikke
er frie
og lykkelige
Danser på bare tæer
i regn af is og glasskår
Danser til trommens dunken
eller hjertets
Flyder med
bliver et med omverdenen
Møder prinser
med fjer og sølvkæder
Danser stjernerne ned
ned i tæerne
Svæver op
og mødes med månen
der kysser blidt
Bliver grebet af eventyret
om det umulige
Løber ud i natten
med en fremmedes
velkendte hånd i min
Vælter umuligheder
for at være
for at blive
forblive
Nattedug på varme læber
kærlighed på trods
på klods
hos en landevejs kræmmer
Der flygtede
som alle andre
der turde at elske
Der brændte sig
på kærligheden
Flyver over stier
med hænder der styrer
og holder styr på kjolerne
Kører omveje
for at få det mulige
Viser talenter
af ingenting
Mærker brændende hud
isne flammen
Lader den blusse
til den brænder
alt væk
Holder tæt
af frygt for at miste
det som næsten er borte
Og lyset kom
med mørket
med tavshed af tusind ord
Fra min mund
til en andens
Fra svigt fra begge
Ønsker om mere
eller mindre
Om at stoppe
for det begyndte
om at gøre noget
for en anden
sætte sig selv væk
Lad mig forlade min krop
lad min sjæl destruere hylsteret
der snart er for snævert
til kærlighed på tilbagetogt
til elskov der forsvandt
Før der groede snerler
imellem hegnene


Lad uvisheden ta mig med sig
lad den føre mig til intetheden
der er der klarhed
tryghed
og kulde