Ægtheden i illusionen

Jeg ville ønske at jeg kunne lade være med at såre mig selv.
Lade være med at føre mig selv bag lyset.
At tro på ægtheden i illusionen.
Jeg ville have ofret min verden.
Givet al min kærlighed, elsket indtil jeg ikke havde mere at give af.
Til tomheden overtog mig.
Jeg ville ha levet for dig.
Elsket dig, elsket os.
Jeg ville ønske at du kunne lade være med at såre dig selv.
Lade være med at føre dig selv bag lyset.

Men bag lyset var intet mørke.
Kun ren og skær renhed, lys og lykke.
Vi førte hinanden derhen.
Ænsede kun hinanden.
Indtil mørket forsvandt og det var lyset der var der.
Som viste virkeligheden, at det aldrig ville lykkes.
Aldrig kunne gå, ikke fungere.
Kun ved mørke og morgengry lyser vi sammen. Smelter sammen til én.
Men nu må det stoppe.
Vi må lade være. Vi er bare ikke i stand til selv at se.
Selv at stoppe.
Der må være en mindre smertefuld udvej end at søge ud i intetheden...
Gi mig alt igen!