Jeg oplevede lykke
næsten
Det var nervøsitet
for at være
Lavede kunst på lagner
med mange budskaber
Røg på Oprørets elskov
for at opnå umuligheder
Drak gift på tom mave
for at blive fuld
Hørte blomster og pistoler
summede af tab
fyldes af opfyldelse
Tog afsked
men forlader aldrig
Stenede en gade
med musik og liv
Tørrede tåre væk
fra en andens kind
Levede højt
på andres goder
Skubbet ud
og kom ind et andet sted
Lyserødt som skyer
fulde af dug og rim
Terninger blev kastet
uden grund
intet holdepunkt
Hånden der var
med pludselig virkning
Solopgangens dagslys
forblændes af to
Vand der glitre
delvis rindende
Masser der løber
for at nå uendeligheder
Andre der rykker sig
for at nå hinanden
Mødes i kys
for at forenes
som venner
Svæver mod skrald
af citrus frugters ømhed
Mærker det grønne
der snart skal modnes
Ligger under træer
og syner hen
indtil vækkelsen sker
Drager videre i kulden
på jagt efter solstrejf
Må ty til døre
der fører til indre
Hvis man tør
at åbne
Lukke hjertet op
slå sig løs
Give mere kærlighed
end forloren
Lade mariehønen flyve
lad den ta usikerheden med
Lad os tale sammen
når vi vågner
efter søvn
der aldrig var
Kommuniker
istedet for tavshed
Tag klædet jeg kaster
grib det
slip det aldrig
lad os dele livet
Eller næsten
Lad mig få en vished
Skrevet d.
21. oktober 2004, 17:49
×
0
×
0
×
0
-Trøjst