Jeg har været på eventyr
Fundet skjulte skatte
i mørke kældre
Gemt mig for pirater
med skarpe sværd
Set det røde banner
blafre lydlyst
i mørkets solstråler
Følt havets kolde
midnatsbrise
Hørt livets kirkeklokker
kime til højdepunkter
Faldet i dybe fælder
ned til kærlighedens indre
Trukket mig op
og hjulpet min hjælper
Suget af godhedens helium
talt og snakket i tåger
der blændede mig
Passet på mængden
af mig selv
Blevet bortført
af falske græsrødder
Prøvet at komme på rette spor
men tusind af fødder
havde slettet det
Fundet tryghed
i polstrede grønne lænestole
Fået kys af illusionen
om ægte følelser
Tørret smilet af min mund
med blodbefængte klude
fra en lime
Drukket tarveligt sprut
på klods
uden at opnå lykke
Mærket beskidte glasskår
fra sørøvernes flasker
boret sig ind i min krop
Ønsket ægthed
fra en forfalsker
der ikke eksisterede
Jeg ødelagde mit indre
endnu en gang
uden forbehold
Satte mig selv bagerst
for at tilfredsstille andre
Brændte min hud
på høje løbelys
for at lugte duften af død
For at mærke
at jeg var i live
at jeg faktisk
bare er lykkelig
selvom jeg brænder
af længsel.
Men nu må jeg drage bort
for alvor
Skrevet d.
21. oktober 2004, 17:46
×
0
×
0
×
0