Dag efter dag

Tomme ansigter,
kun få opslugte.
Resten irriterende, fraværende.
Ligeglade.
Igen sidder de her
tvunget frivilligt.
Stilheden
gør deres uendelige suk
til larm.
Det står skrevet
i deres øjne.
Her ønsker ingen af dem at være.
Og så
alligevel sidder de her
- sukkende -
dag efter dag,
efter dag.