Du som løj

Du som engang var så nær,
Så selvfølgelig i mit univers,
Mere selvfølgelig end jeg selv var.

Du som engang var det eneste,
Det reneste og hvideste,
Aldrig så beskidt som jeg var.

Du som fik mit blod til at løbe,
Fik mit hjerte til at tro på det umulige,
Som i virkeligheden var dig selv

Du som fyldte mit univers.
Du som var så ren.
Du som løj.