Skrevet d. 14. juni 2004, 00:06 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 1 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 1

Hvad betyder det?

Avatar af Myslen
Du ser på mig,
Men hvad ser du?
Mig, ja, men hvem er det
Og hvad rører det i dig?
Hvad betyder de små glimt
Du har i øjet,
Og er de der også,
Når du ser på andre?

Du holder om mig,
Men hvad holder du?
Mon krop, ja, men hvad mere
Og hvorfor holder du den tæt?
Hvad betyder dine hænders varme
Mod min ryg,
Og er jeg den eneste,
Du giver denne tryghed?

Du kysser mig,
Men hvad kysser du?
Mine læber, ja, men hvorfor
Og hvad får dig til at gøre det?
Hvad betyder den varme sitren
Fra din mund,
Og hvorfor lader du mig
Føle dine læber?

Du hvisker til mig,
Men til hvem hvisker du?
Mig, ja, men hvem er jeg,
Og hvad er jeg for dig?
Hvad betyder det at jeg intet ved
Om mig selv,
Og kender du svarene
Når du hvisker du elsker mig?