Tårer af syre

Stemmer bryder stilheden.
De er fjendtlige, nærmest skarpe.
Så skarpe at de skærer gennem luften.
Den luft somm jeg skal indånde.
Den luft jeg lever af.
Små brudstykker af uhyggelige sætninger
når ind til mig,
sætter sig fast i sjælen.
Nå jeg trækker vejret blafrer de
i den endnu beskidte luft.
Det prikker bag øjnene.
Stikker i halsen.
Så kommer gråden.
Den forsvinder ned ad mine kinder,
som små uskyldige tårer,
men ingen ved,
hvor brændende de ætsede sig ind i huden,
de tårer af syre,
jeg fældede sent den nat.
Ingen fandt ud af hvad de indeholdt.