Havets hemmeligheder

Ind med havet
skyller de smukkeste bølger,
som gang på gang
forsøger at overgå hinanden.

Ovenpå bølgerne flyder
lyset fra den svindende dag.
Det fortæller om eventyrene,
de eventyr vi ikke kender til.

I lyset er farver.
Farver fra lykken og glæden.
Den lykke og glæde, der fylder mig,
når bølgerne deler eventyrerne med mig.

Bølgerne taler til mig.
De spørger hvem af dem der er smukkest.
Jeg svarer i tankerne,
at de alle gør hinanden smukkere end alt andet.

Under bølgernes brusen
findes de smukkeste satte i universet.
Sten som har delt oplevelser med havet
og gemt på lidt af evigheden.

Jeg er blot en undersåt,
der lever af gløden fra stenenes held.
Ikke en glød som varmer,
men som sætter tanker i gang.

Jeg samler en smuk sten op
og gemmer den i lommen til senere.
Men da jeg kommer hjem,
er stenen tør og mat - uden glød.

Under hanen bliver den igen smuk,
men der mangler stadig noget.
Jeg går tilbage og gemmer den i bølgerne,
hvor den hører hjemme.

Her bor den,
og fjerner man den, forsvinder fantasien.
Jeg må nøjes med synet
og gemme det i min egen evighed.