Larmende stilhed
i mit hoved
en følelse af tomhed
et manglende billede
ensomhedens mørke hul
Hvor er du???
Jeg trapper ned
slår fra
står stille
et sekund
lytter til universets
skælven - hvor er du???
Mærker kulden - i natten
der er sq ingen varme
stilheden bliver total
hvor tragisk smukt
en tom ringen
for mine ører - er det dig???
Nææ...
Igen en kvalmende stilhed
jeg er alene
med mit larmende sind
atmosfæren er fugtig og klam
verden er gået i stå
min eneste tanke - Hvor er du???
Jeg kalder dit navn ud i ekkoets univers
Men du svarer ikke mere
Skrevet d.
26. oktober 2000, 21:59
×
0
×
0
×
0