Lykken...der var!

Så helt igennem vidunderligt
Underligt
Er det så forkert
At nyde

Tænk nu hvis jeg visner
I mit stille sind
Afbrændte drømme
Jeg brændte dem selv

Jeg var fór bange
Afskrækkede kærligheden
Krævede alt
Men turde ikke give selv

Hør nu blot mit infantile skrig
Mit hjerte er revet
I stumper og stykker
Jeg har tabt min lyst

Min kraft
Til livet
Det liv, som nu føles
Hårdt, koldt