Undskyld, men jeg savner dig hele tiden. Jeg har virkelig lyst til at græde over dig hele tiden.
Selvom du har løget for mig -tilgiver jeg dig. Tror hele tiden på du har forandet dig til det bedre. Vil heller sige til det dårlige. Når jeg går i seng om aften, græder jeg tit mig i søvn. Hvorfor skriver du aldrig mere?
Har jeg gjort noget? Du ringer heller ikke mere. Jeg er måske ikke god nok mere.?
Problemet er bare, at jeg ikke kan komme over dig. Selvom alle siger. "Tag dig nu sammen" Jeg prøver virkelig, men jeg kan ikke.
Jeg sidder og håber du snart skriver eller ringer.
Vi snakkede sammen hverdag. Nogle gange i weekenden. Nu - har jeg ikke talt med dig i 2 gange.
Jeg går snart ned.
Skrevet d.
4. oktober 2007, 19:59
×
0
×
0
×
0