Jeg sidder og kigger ud en kold og trist sommeraften. Mine tanker er kun et sted selvom jeg har overbevist mig selv om at jeg er 100 procent færdig med dig. Jeg føler mig afkræftet, svag og uendelig alene. Jeg har fået klarhed om, at det ikke bliver os igen desværre. Du skal være far til to - dér blev mit eventyr knust. Jeg håber inderligt, at du snart vil ringe eller skrive til mig. Har ikke lyst til at miste kontakten med dig. Det ville gøre endnu mere ondt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre?
Lade dig være?
- Gid mit eventyr var gået i opfyldelse - lige som i eventyrene.
Skrevet d.
27. august 2009, 17:27
×
0
×
0
×
0