Jeg må indse

Denne uretfærdige verden her.
Inderst inde for jeg nok indse, at alt min kalden efter dig, min eneste ene Mathias, ikke hjælper. Alle mine tårer som triller ned af kinden, ikke hjælper.
Jeg føler afmagt og jeg bare har lyst til at sidde og kigge ud i det fri.
Ud til intetheden. I den tomme verden.
Jeg ville blive så lykkelig, men må blot indse at det aldrig bliver til mere.