Min eneste ene er dig.

Nu har jeg endelig fundet dig.
Endelig fundet vejen til dig. Problemet er bare du har stadigvæk har kæreste på. Da vi var sammen i lørsdag, fandt jeg vejen ind til dig. Vi skulle nok ikke have kysset, men det gjorde vi alligevel. Da vi stod dér i gården og kyssede, var det ligsom min sjæl fløj ind i dag. Desværre varede kysset 3 sekunder, hvorfor kunne ikke det varer evigt? Da vi så krammede, følte jeg at jeg var tryk, og nu var det bare os to, men det var det desværre ikke. Du siger, at du er blevet forelsket i mig, men kan ikke rigtig mærke det mere. Efter i dag, har jeg fået min tivil. Jeg er meget forelsket i dig, og jeg tænker storset ikke på andet end dig. Det er ikke sjovt at være håbløs forelsket.
Når jeg skal sove, kommer du op i mit hoved, tænk, hvis du lå lige ved siden af mig og puttede? Det vílle være rigtig dejligt. Lige nu logger du på msn, men jeg ved ikke om jeg skal skrive til dig eller lade vær. Jeg har mest lyst til skrive, men jeg vil ikke ødelægge noget mellem dig og din kæreste.
Jeg ved ikke, hvad der sker? Tror snart jeg begynder at tude, jeg kan ikke holde til mere. Undskyld. Det kan jeg altså ikke. Jeg savner dig hele tiden, og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Skal jeg begynde at tude, eller råbe. Jeg kan bare ikke tåle flere nederlag. Jeg syntes jeg har været nok nede pga. dig. Jeg har sagt uendelige mange gange, at jeg kunne lide mig, men det er som om, du ikke kan give slip på din kæreste eller? Jeg ved godt det er hård et eller andet sted, men jeg ved ikke.
Du skal bare vide, hvis du sidder og læser dette her, at jeg virkelig elsker dig, og det vil jeg altså gøre. Kærlighed ved første blik sker kun en gang. Den er så kommet.