Forladt

Jeg sidder her, forladt, og prøver at få det hele til at give en mening. Jeg KAN ikke få det til at give mening. Du har faktisk været utrolig sød mod mig i dag. Du kunne heller ikke fatte, hvorfor de havde skrevet det om mig. Dine smil og blikke du sendt i frivarterne og i timen, de var jo helt fantastiske. Du gjorde mig i sindssygt godt humør, men nu hvor jeg tænker på i næste uge, så begynder jeg at græde. Jeg ser dig muligvis til eksamen og den dag vi får vores eksamenbevis, men så ikke mere? Jeg vil måske aldrig mere snakke med dig?
Jeg fatter ingenting af det her mere. At jeg skal miste min eneste ene - nu, hvor jeg prøver at få dig til at kunne lide mig. Jeg kan ikke lade være med at græde. Tårene triller ned, en efter en. Prøver at holde op, men jeg kan ikke. Du betyder rigtig meget for mig, og har den plads i mit hjerte ingen andre kan få.

Jeg vil være den lykkeligeste i verden, hvis jeg havde dig.