Mit livs kærlighed

Jeg ved snart ikke mere.
Det hele begyndte i 6. klasse, hvor jeg startede på en ny skole. Lige dér. Dér var min pris, han sad bare lige dér. Ikke så langt væk for mig.
Første dag på min nye skole var fantastisk, fordi jeg havde mødt ham, som jeg ville være sammen med resten af mit liv.

Mine gamle bedste veninde kunne ikke holde sin mund og sagde det, så alle i klassen vidste det. Det var et rent helvede. Selvom jeg blev forelsket i nogle andre, er min følelse aldrig rigtig forsvundet. Engang til forældremødet på skolen, snakkede hans forældre med mine. Vi grinte begge to, fordi de sagde noget sjovt. Dér slog det klik for mig. Jeg sagde til mig selv: "Ham vil jeg leve sammen med resten af mit liv. Jeg vil opbygge en familie". Årene er gået, og det er aldrig rigtig blevet til noget, men her i 9'ende, var den næsten her, tror jeg. Jeg havde fået nogle score råd. Han begyndte og sige: "Vi ses i morgen". Selvfølgelig, men så stoppede en af mine eks-kærester mig. Han kom kørende bagved. Det er, som om han ikke vil snakke med mig mere, men hvad nu? Hvor vi går ud? Jeg ser ham vel aldrig mere?