Død men ikke glemt

Den jord der har ligget der så mange år, bliver hun nu en del af.
Sidder på stenen, der er hendes sidste bevis på hun var her.
Tåren trillede. Den havde ligget skjult, men nu kom sandheden.
Hun er væk, kisten er lukket og sænket.

Havde mærket hendes hånd der var kold, og set de smukke læber blive blå. Kysset dem i håb om, at vamen ville komme tilbage. Men kunne ikke gøre noget - hun lå stille og smukt i mine arme.

Jeg fik aldrig sagt jeg elsker dig, men jeg ved du ved det, ligesom at jeg ved du elskede mig.
Når solen skinner er det dig der varmer mig.
Når vinden blæser er det dig der hvisker til mig.

For mig vil du aldrig blive glemt.