Flodbølgen

Flodbølgen
09-01-2008

En flodbølge af tanker skyller ind over mig, de rammer så hårdt og med en kraft der gør så ubeskrivelig ondt. Jeg kan kun vente på at blive væltet omkuld, for intet kan stoppe den bølge, der er sat i gang.
Jeg kender allerede, alt for godt smerten og det den bringer med sig.

Bølgen vokser sig større og større og toner sig faretruende op foran mig. Jeg er i chok, står stille og kigger den anden vej, vil ikke se faren i øjne.
Kender smagen af salt, og ved inden i mig selv at det ikke er vandet, men mine tårer der fylder min mund.

Da bølgen rammer bliver jeg gjort blind, men jeg ved at dette skete for længe siden.
Min krop bliver revet i alle retninger, og jeg må kæmpe for ikke at nå bunden.
Jeg begynder langsomt og usikkert at kæmpe mig op mod overfladen, hurtigt stiger mig selvtillid og vreden udvikler sig til beslutsomhed.
Jeg kan se lyset, og pludselig er vandet ikke nær så mørkt og farefuldt.

Jeg overlevede bølgen.
Jeg overlevede frygten for at miste alt, men jeg har lært det vigtigste. Man skal passe på hvor langt man kommer ud, for ellers risikere man at drukne.

Mia Maja Valeur Kristensen