Presset

Står i et tomt rum, skriger så kraftigt at mine lunger snart eksplodere.
Ingen hjælp at hente, er alene!

Tusindvis af mennesker omkring, der elsker mig, men hvad hjælper det, når ens hjerte græder.
Tårerne stoppe ikke. Lader bare håndfladen stryge dem væk.

Elsker dig jo. Hvorfor kan du ikke forstå det? Ønsker jo at alt bliver godt, ønsker at kunne græde af glæde.

Føler mig svag, konstant smerte, ingen forståelse for hvad jeg gennemgår.
Kigger bare ned og håber ingen opdager min frygt for ensomheden.

Ville helst bare forsvinde så jeg ikke behøver tænke mere. Føler mig så lille og ufatterlig dum!

Det tomme rum er næsten tømt for ilt, presset på mine lunger stiger, tårerne har fyldt rummet til kanten.
Det hele bliver for meget.

Alt eksploderede.