En falmet rose

En rose er smuk og en pige kan være smuk, men hvad sker der når bladene begynder at visne og falder af?

Hvad sker der når stænglen bliver så svag at det mindste pust kan vælte den om kuld?

Når pigen er så skrøbelig at et blik får den til, at gemme sig i sine smukke blade?

Rosens farve falmer og den dør langsomt, indtil hvert lille blad er dalet til jorden.

Tårerne ligger skjult bag en maske af ellers guddommelig skønhed, men det kan vende så hurtigt!

Du kan aldrig vide hvornår den næste ligeglade, kommer og træder dig ned i den hårde jord på ny.

Og den bøjer sig fordi den ikke kan holde sig oppe længere. Den bliver liggende for hvad nytter det når ingen elsker den eller ligger mærke til at den ligger der?

Alt dens ynde og styrke er væk den forsvinder sammen med det sidste håb.

Den synker bare dybere og dybere ned i intetheden, blandet med jord. Ingen vil ligge mærke til at dens plads i bedet er væk at den er væk.

Den ellers smukke pige er forsvundet for altid.