Skyldig i min egen krop

Sidder fast i min egen skyldige krop, der trækker mig ned og knækker mit mod.

Min vilje er svækket og spøgelsesagtig.
Den svævende krop, der intet hjem har. Alt er forkert og dømmende.
Tankerne passerer, men uden stop ved noget specielt for der er ingen kontakt mere.

En hånd bliver givet, men kun fingerspidserne mødes og hånden forsvinder igen.
Den faretruende verden lukker sig om mig og lader mig uden en chance.

Håbet er forsvundet og jeg bliver mere og mere gennemsigtig, indtil jeg er helt usynlig.

Skylden forsvinder aldrig!