Afstandens tanker

Her sidder jeg igen, med bankende hjerte og en inderlig frygt - en frygt for du glider væk. At afstanden vinder kampen, kampen om et venskab eller mere end det. Jeg kan kun tælle dage, til du flytter væk. Hverdag er min frygt, jeg ikke når at se dig en sidste gang - at jeg ikke når at kysse dig igen. For ikke nok med du flytter væk, er jeg pt fanget - fanget fordi mine tanker fare rundt i hovedet på mig. Håber du pludselig banker på døren, så jeg kan ligge mine arme om dig, holde dig tæt, så du kan mærke mit hjerte banke. Men jeg ved dette bare er en tanke.

Frygten må ikke vinde, den må ikke overtage det vi har! For du er min klippe, som jeg kan læne mig op af nu - du holder mig oppe. Så fortæl mig, alt bare er en dårlig drøm og tingene ikke ændre sig.