Har du ret?

Dine hænder flyver over tasterne, mens du smiler til skærmen. Kan mærke det gør ondt indeni, jeg får en lyst til at græde og skrige. Hvem sidder på den anden side? - hvis du kendte mine tanker og følelser ville du sikkert kalde mig jaloux, men det er ikke det jeg er, bare skuffet og ked af du ikke vil fortælle mig sandheden. Føler du holder mig for nar, du har sagt stop mellem os, men de ord kan ikke bare fjerne mine følelser, næh nej, de vil stadig være her. De forsvinder ikke bare med blæsten, selvom jeg prøver at kaste dem højt op i luften. Ville ønske de kunne forsvinde eller du stadig var min! Savner at ligge i dine arme og mærke din kærligheds varme. Nu ligger du bare ved siden af mig, og det eneste jeg mærke er en smerte der stikker noget så frygteligt indeni, ville så gerne tage din hånd, men den går ikke. Det kan få mine tåre til at trille, for du er så tæt på men alligevel så langt væk, det er ikke til at forstå. Især ikke når det er dig der har fået mit hjerte til at slå på det sidste. Jeg kan næsten ikke bærer, jeg ikke længere må kalde dig min kære. Du bliver ved med at sige, det er bedst for mig vi ikke er sammen mere, men hvad ved du om det - det mig der kan mærke hvad jeg føler for dig, du gør mig glad og får mig til at føle mig elsket. Min kærlighed til dig er større end ord kan beskrive, men du vil ikke tro mig, du virker ligeglad, vil du bare videre og skide på mig? Vil du nogensinde komme tilbage, hvis jeg gik min vej og håbede på det. Eller vil du overhovedet kontakte mig, ville vi kunne opbygge et venskab eller er vores fællesvej noget til et sted, hvor den skilles og vi skal hver vores vej for altid? Frygter det, vil savne dig i mit liv. Men tilgengæld vil jeg heller se dig smile og selv lide, end nedbryder dig og dit liv. Kan kun sige, jeg er sikker på, jeg altid vil elske dig!