Hvor mon kuglen lander

Ligger i min seng, musikken brag ud af mine høretelefoner, i håb om at overdøve tankerne om dig og dæk over det savn jeg føler. Men ej musikken kan fjerne smerten. De siger tiden heler sår, men måneder er gået og tiden tikker stadig - du hverken glemt eller hadet! Men jeg savner dig, drømmer mig tilbage. Håber du ligger ved min side, når jeg slår min øjne op.... Men skuffelse er det eneste der rammer mig.

I afmagt og savn, finder jeg din navn, skriver en besked. Men langt mellem dine svar. Føler mig ude, kan ikke kontroller mine følelser. Det er som i et kasino, jeg spiller alt på rød - kuglen kører rundt på kanten.. Den vil ikke falde ned, vil ikke gøre mig til vinder eller taber. Jeg vil skrige af den, af dig, så du kan hører hvad der fylder mig! Hører du mig?

Hver dag, når som helst, kan kuglen ramme en farve og afgøre min skæbne. Hvis det bliver sort, er du væk og jeg mister ikke bare dig - men også mig selv! Hvor skal jeg så forsvinde hen?