Skrevet d. 11. juli 2009, 17:38 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 1 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 1

Et ønske

Avatar af xeas
Jeg har ét ønske. Dig og mig sammen. Så simpelt er det. Så kompliceret er det. At kunne holde dig i hånden er nok! Mere ønsker jeg ikke. Jeg sidder og ser på et billede af dig. Et portrætfoto. Jeg føler mig så.. der er ikke ord for det! Jeg mangler dig bare. Du skal sidde ved siden af mig lige nu! Vi kan snakke om alt. Det du prøver at være, det du er, det du ikke er, det du gør, det du ikke gør.. du har fejl. Så ærlig vil jeg være. Du er for generaliserende, og jeg elsker, når vi diskuterer, og du går så meget op i det, at du nærmest råber. Det får mig til at smile, og det gør dig endnu mere oprørt, men så smiler du også, for du kan godt se det.. det er bare én af de ting, jeg ikke kan lade være med at elske omkring dig. Jeg mere end elsker dit smil. Ord kan ikke beskrive følelsen, jeg får, når jeg ser dig smile! Jeg elsker dig bare.. det føles som en forbrydelse. Desværre. Jeg elsker, når du siger eller gør noget, som du ved gør mig irriteret bare for at prøve mig af. Dit lumske smil afslører dig altid, men det nænner jeg ikke at fortælle dig, så jeg hopper bare med på legen. Det vil altid være en leg. En leg mellem venner. Jeg vil ikke være din ven. Jeg vil holde om dig. Jeg vil holde dig i hånden, når vi går en tur. Jeg vil stoppe dig, holde rundt om dig, kigge dig ind i øjnene og fortælle dig, at du er det mest dyrebare for mig. Det er det, jeg vil.. at jeg aldrig kommer til det er en helt anden sag.