Konstante tanker om dig

Håbløshed og ulykkelig kærlighed smelter sammen foran mig. Det eneste jeg ser, er denne store klump af ulykke. Klumpen blokerer mit syn, og jeg fortrænger alle positive tanker. Jeg troede virkelig, at der var håb for os. Jeg troede, at dine øjne ville det samme som mine. Jeg så ind i dem, så det inderste af dig i dine øjne. Måske blev du bange? Bange fordi jeg kunne se dig. Se dig som den person du i virkeligheden er og ikke den, som alle andre ser og tror, at de kender. Jeg elsker din person, og jeg elskede det bånd, der var imellem os. Dét at vi kunne nøjes med at se på hinanden. Dét at jeg kunne sige noget, og du kunne feje det væk med et: ”Kom nu, jeg kender dig”. Ja, det gjorde du. Vi kendte hinanden bedre, end nogen nogensinde har kendt andre. Sådan føltes det i hvert fald. Pludselig blev du kold… Hvad gjorde jeg galt? Jeg føler, at jeg skal være på vagt, på vagt for ikke at irritere dig. Hader du mig nu? Afskyer du min person? Jeg har ikke ændret mig. Jeg er den samme, som du lå og snakkede med hele natten. Den samme som du ringede til, når du havde noget at fortælle og mest, når du ikke havde. Nu er jeg alene i min verden, kun ledsaget af grimme tanker om livet efter døden, kun ledsaget af folk der undrer sig over, at jeg ikke kan komme videre. Klumpen breder sig ud. Det er ikke længere en klump, men et net. Et net der breder sig ud over hele min verden. Jeg er fanget i nettet. Jeg kan ikke se andet end det. På nettet er der spændt billeder op af vores stjernestunder sammen, ord vi brugte om hinanden. Det er en collage om os to. Jeg kan ikke se andet end minder om dig, og det gør så ondt, at mine minder er så gode, når jeg ved, at jeg ikke kan få flere af dem. Mine tanker kredser konstant om dig. Hvad laver du nu? Hvem laver du det med? Tænker du på mig? Jeg ved, at jeg ikke er den første, der oplever ulykkelig kærlighed, men det føles sådan. Det føles som om, at ingen forstår mig. Hvordan kan de få sig selv til at tænke ”Hvornår kommer hun videre?”, hvis de ved, hvordan dette føles. Jeg er ikke bare en dum pige. Det vi havde sammen var ægte, og mine følelser nu er lige så ægte. Jeg føler mig elendig, værdiløs, når du ikke er ved min side. Jeg fortryder dog intet. Det jeg havde med dig var unikt, og jeg sørger for alle, der ikke har oplevet sådanne følelser. Jeg sørger mig selv nu, fordi jeg aldrig kommer til at opleve dem igen…