Hvor?

Der er ingen, der kender mig. Jeg er en fremmed i min egen verden. Jeg er alene omgivet af mennesker. Jeg føler mig tom, magtesløs – ude af stand til at handle. Jeg venter. Venter på min facade krakelerer. Når det sker, er jeg klar. Klar til at lade folk kende mig. Bare vent, tænker jeg. Men det er hårdt! De konstante løgne. De ødelægger mig, men jeg skal! Jeg skal opretholde facaden. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg bliver bare nødt til det. Jeg kan ikke stoppe nu. Jeg er så godt på vej, men hvor længe skal jeg vente? Jeg betror mig ikke til nogen. Alle er fjender, til det modsatte er bevist! Hvor skal jeg gå hen? Hvileløst vandrer jeg i natten. Jeg leder. Leder efter den verden hvor jeg hører hjemme. Hvor er den? Ikke her, ikke her, ikke her. Fortæl mig hvor!