Slowmotion

Jeg kommer langsomt slentrende hen ad gaden med mine nyindkøbte sko. Jeg har lige været i centeret og købe nyt tøj. Jeg føler mig virkelig stolt og selvstændig, for det er det første tøj jeg selv har købt.

Langsomt, nærmest helt i slowmotion, går jeg gennem gaderne. Folk omkring mig lægger mere mærke til mig nu.

I morgen er det den store dag. Dagen over alle dage. Dagen jeg skal i biografen med hende. Jeg fik endelig taget mig sammen. Det var en langsom og smertefuld proces at invitere hende. Jeg stakkel, jeg som altid havde lukket mig inde.

Vi mødes ude foran biografen. Mit hjerte hamrede som aldrig før. Denne følelse. Hvis jeg dog bare kunne sætte ord på denne følelse. Der kommer hun gående, langsomt og elegant. Hun smiler ved synet af mit nye tøj.

Sammen venter vi på at kunne gå ind i biografsalen. Det hele føles pludselig så rigtigt.

Filmen starter, mit hjerte starter. Vores hjerter starter. Langsomt bevæger vores hænder imod hinandens skød.

Det var en fantastisk film. En fantastisk oplevelse.

Vi slentrer langsomt ned mod stationen. Vi taler om filmen, og om de sjove scener. Hun lyser min verden op. Jeg kan pludselig se detaljer i natten.

Vi venter på bussen. Hun fryser, og jeg giver hende min jakke. Jeg kunne ikke fryse.

Her kommer bussen. Jeg får blandede følelser. Dette må ikke slutte, ikke nu. Jeg prøver at gribe ud efter følelsen, men den glider bort.

Langsomt giver hun mig et kys på kinden, og jeg ser min følelse komme tilbage til mig.

Jeg kommer i tanke om mit tøj. Jeg ser ned ad mig selv, og får øje på en facade. I dag, i dette øjeblik er jeg, uanset hvilket tøj jeg bærer, uovervindelig!

Uden slowmotion havde denne aften aldrig været stemplet med følelsens unikke mærke.