Tåren der dyppede fra min kind.
Den ramte mit sind.
Jeg kigger langsomt op:
Jeg ser min krop,
jeg ser en dreng
som aldrig kom i seng
med pigen i hans liv.
Sikke et motiv.
Jeg tænker en tanke:
Hvorfor lade hjertet banke?
Samler mig selv op.
Den livløse krop.
Min søster passerer.
Hun vil heller ikke mere.
Hun kaster sig ned.
Hvorfor var han så led?
Hun græder en time,
ja, en hel stime.
Hvad skete der med ham?
Der engang var så tam?
Den dreng.
Suicide is never an option.
Skrevet d.
16. august 2006, 01:46
×
0
×
0
×
0
Jeg må ærligt indrømme at jeg fik gåsehud af dit digt.. positivt ment!
Det var godt skrevet!
Vil smutte igen..
Take care you.. :)