Jeg høre nogen komme ind ad hoveddøren. Inden jeg når at forlade computeren står du allerede i døråbningen til mit værelse og smiler.
Jeg kan ikke lade være med at smile tilbage.
Du siger "Hej skat" og mit hjerte smelter. Jeg får en varm følelse i kroppen. Jeg fortæller en joke, og din latter fylder min sjæl med lykke.
Der er kun én uge til du rejser. Jeg får det underligt når jeg tænker på det. Jeg har mest af alt lyst til at kaste mig rundt om dig og bede dig om ikke at rejse, men jeg ved hvor meget denne rejse betyder for dig, så jeg forbliver tavs.
Jeg dufter og nyder mere end jeg plejer. Alt hvad du gør og siger lægger jeg ekstra godt mærke til.
Nu er dagen kommet hvor du skal rejse. Vi er på vej ind til lufthavnen, og jeg har det egentlig okay. Vi kom i god tid, da det ville være synd hvis du ikke kom afsted som planlagt. Jeg ved hvor ked af det du ville blive.
Nu er tiden kommet til at du skal afsted, vi kysser farvel og du går op ad trappen. Jeg ser dig langsomt forsvinde.
Det er nu blevet aften, og reaktionen på din fraværelse begynder at sparke ind. Normalt græder jeg ikke, men den aften var det lige omvendt. Den aften græd jeg, og jeg græd længe. Jeg kunne ikke kontrollere det. Det var som om at et stykke af mig selv var væk.
Dagen efter fik jeg en mail fra dig, og vi chattede sammen. Det føltes rigtig godt igen.
Der er nu gået en uge siden jeg sidst har hørt fra dig. Jeg har prøvet at skrive og ringe til dit nye australske telefon nummer, og sågar dit danske, men jeg kan ikke få forbindelse. Jeg savner dig så uendeligt meget. Jeg har kvalme og kan ikke lade være med at græde. Jeg håber inderligt at jeg hører fra dig snart.
Jeg vidste slet ikke at kærlighed var så stærk.
Uden dig er jeg ikke i stand til at tænke. Jeg er ikke i stand til at føle, til at leve. Når du dør, dør jeg. Jeg vil til den tid kun være et omvandrene korpus. Ingen sjæl, ingen morale, ingen følelser.
Jeg elsker dig min skat. Jeg håber at du har det godt, og er glad.
Skrevet d.
3. december 2008, 03:24
×
0
×
0
×
0