Den blå sommerhave

Vi har et sted, der er vores.
Over gaden, gennem porten, ind i den blå sommerhave.

Du smilte og grinte, vi sad sammen.
Her kan jeg huske dig, som et helt menneske.
Solens stråler ramte dit hår, så det lyste som guld.

Du lovede, at det kun skulle være vores sted.
Men nu er intet som før.
Du lovede, ikke at forlade mig.
Men du holdte ikke dit ord.

Du rejste dig, og vores have forsvandt,
Det hele blev dækket af mørke,
Det vi gemte, som var vores, forsvandt.

Jeg går her hver dag, og leder efter dig,
En dag, vil vi mødes igen, du og jeg.

Jeg glemmer dig aldrig igen.