Den grædende engel

Jeg så mig selv, klædt i hvidt som englene
Klædt på som en kongelig, med de yndigste roser på kind
Du stod og smilte let, og jeg kunne mærke de brændende tårer
Det var som om, jeg var noget specielt
Du kaldte mig, din prinsesse

Men alligevel, tog du af sted, og jeg hørte ikke et ord
Jeg føler mig så i sønder, så udnyttet, så næsten kvalt i den mørke fortvivlelse
Jeg var så uskyldig, så ren, så åben for et hvert angreb
Nu står jeg tilbage, med kun mig selv og mit hjerte fuldstændig itu,
Selvom jeg ved jeg er glemt, så husker jeg, dig til evig tid.