Du har for længst forladt mig.
Sengen føles større for hvert minut der går.
Endnu kan jeg mærke varmen fra hvor du lå,
men den forsvinder, mens jeg ligger her og tænker tilbage på minder.
Jeg føler mig så alene, næsten fortabt,
Jeg ligger her, forladt af kraft og magt.
Hvorfor skulle du allerede gå?
Var der virkelig så meget du skulle nå?
Lige nu, når jeg mangler dig til at lulle mig hen, måske også helt væk.
Væk fra din uoverskuelige hverdag, bare væk
Måske til et hemmeligt sted, et sted hvor man kan være sig selv
Et sted hvor det kun er du og jeg
Drømmenes land.
Skrevet d.
8. januar 2008, 21:02
×
2
×
0
×
2