Ind skrumper.

Han's øjne er mørke
når jeg ser ham bliver
jeg bange for hvad der
sker.

Jeg frygter at han er
meget syg han svinder mere
og mere ind man kan næsten
ikke se ham mere.

Sorte rander under øjnene
viser at ikke meget søvn
og vile går gennem denne
krop.

Gid jeg kunne være der
for dette menneske der
ligger mit hjerte så nært
men det er ikke i min magt
ville ellers gerne have
magten til at være der for
ham og han's indre.

Jeg ved intet men han ser
syg ud , ser ud som om
alt snart er ham ligegyldit
det gør ondt at kunne se det
uden at kunne røre uden ord
der kan lindre smærten.

Er jeg den eneste ven der
ser det sande i dit ansigt
og i dine så ellers varme
øjne eller ved andre end
mig godt at du er på vej et
sted hen hvor vi ikke kan
stille noget op ??

Lad mig hjælpe dig luk mig
ind du ved jeg kan se ting
andre ikke ikke tør fordi
jeg er din ven hele vejen
også selv om det betyder
med døden til følge.