Rov fuglen

af Venter

Ser ikke mere , de
er trillet ud.

Markmusens søgen efter
hvile , efter håb og tryghed.

En solid vandring , mod
et endnu ukendt sted.

Tæt bevokset korn snor
sig i lange stræk endnu
længere end Øjet kan se.

Rovfuglen kræser i luften
spotter og dykker sin lydløse
dans ned gennem luften.

Klørene griber ud , fanger
flænser og andgriber sit
bytte.

Blodet på kornet afslør
hvilken tragedisk ussel og grov
hændelse der er hændt.

af Muzer d. 9. januar 2002, 15:49

Først og fremmest må jeg sige at det er et meget flot digt.
Det jeg ser, er en person der søger lykken, og måske finder den forkerte, og bliver meget dybt såret, og er bange for at blive det igen.
Og hvis jeg ikke tager dig der er blevet til den lille markmus
Er det ik rigtigt???
Jeg håber at du vil forsøge at finde lykken igen, der er en derude som bare venter på dig.

Knus Muzer :-)