Forladt hans øjne.

Lyset har forladt hans øjne
nu er de ikke grønne men mørke.

Sort som kul , sort som når
intet kan se.

Hvis du kigger ind er han der
ikke nej han er intet kun væk borte.

Lydløs tumler han med tanker som er
mørke , triste og ensomme.

Det lys som før gjorde ham til
det han var er væk , famler i blinde
men kan ikke finde roen.

Han vil væk
vil ikke føle
vil ikke mærke det der var inden i.

Han tør ikke elske
ikke holde af
ikke miste
ikke se den der elsker ham.

Dybt inde i ham ved han godt
at han kan med fordi ingen har
vist hvordan man gør søger han i mørket.

Lyset er for stærkt og når øjnene er
så mørke gør det ondt at se mod det
ellers smukke og et godhjertede lys.

Så han står stille venter på at han
tør tage , gribe og føle det han ved
venter på ham.