Hans indre smerte
brænder sig i en næsten
liv løs krop.
Synker sammen i
et hjørne af
stille ensomhed.
Hans tanker er
uenige med det hans
hjerte fortæller ham.
Såret sidder han alene
prøver at se på de ting
han ikke forstår.
Hænderne rækker ud
efter livet men ensomheden
over mander ham endnu en gang.
Han drukner i de ting
der skræmmer ham og
dør lidt mere dag for dag.
Giver du ham hånden
tør han ikke tage fat
for ham tror ensomheden
er hans ven.
Skrevet d.
11. november 2001, 21:23
×
2
×
0
×
2
Han er ensom
af
Buddy
d.
15. november 2001, 01:05
Tror det eller lad værd ! Sådan har jeg det hver eneste dag !!!!