Tomme ord

Vi sad sammen endnu en dag. Men ikke som vi plejede. Du var tavs. Ikke engang et "godmorgen" fik jeg da jeg kom. Næste dag sad du med en anden, snakkede som aldrig før. Jeg sad alene og tænkte hvad jeg havde gjort forkert, hvad jeg havde sagt, skrevet eller hvad jeg måske IKKE have gjort.
Tiden gik. Du så lidt på mig, men ikke mere end det. Jeg fik aldrig nogen forklaring. Hele min verden var brudt sammen. Havde aldrig været uden dig mere en 2 dage, nu virkede det som forevigt.
Vi skulle arbejde sammen, men ikke fordi vi ville. Vi så på hinanden, sagde intet. Øjnene var fulde af tomme ord. Jeg kunne se spørgsmål bag dine brune øjne. Du troede det var dig. Jeg troede det var mig. Det var tydeligt at læse af de tomme ord.
Vi kunne ikke mere, du og jeg. Det var gået for lang tid. Vi var gået hver vores vej i søgen efter svar, og nu var vi for langt fra hinanden til at kunne finde tilbage. Det blev sagt med tomme ord.