Som Askepot

Jeg følte mig som Askepot til ballet.
Du var min prins, og dansen varede ved.
Men klokken slog tolv og magien forsvandt.
Taxaen kom som kaldet.
Luften var for tung og jeg var blevet alt for ked.
Det var nu hende der dig bandt.

Hvor ville jeg dog ønske tiden var gået i stå.
At den ville forblive lidt i tolv hele livet.
Ingen af os ville have behov for at skulle gå.
Men et eller andet sted, blev de gode intentioner taget for givet.

Askepot måtte hjem.
Hun så aldrig prinsen, andet end på afstand, igen.