Af alle ting i verden skulle det lige være det. Du afviste alle der prøvede at komme tæt på. Du var bange for selv af blive afvist endnu engang. Du ville flytte, skifte identitet, mente ikke vi ville savne dig eller overhovedet huske dig! De ting du skrev gjorde mig bange. Du er min ven! Jeg ville savne dig, huske dig forevigt og lede efter dig.
Jeg kaldte dig pessimist og selvdestruktiv, ødelæggende og negativ. Jeg sagde hårde ord. Men du min ven, jeg blev bange, fortvivlet og skuffet. Kan du ikke se der er mennesker i denne verden der holder af dig? Af alle ting, skulle det lige være det.
Vi bor i hver vores landsdel, men det betyder ikke jeg ikke holder af dig, savner dig og har brug for dig. Hvorfor vælge at ødelægge dig selv med ting der ikke passer? Hvorfor gøre mig bange? Hvorfor lade være med at tro på mig? Hvorfor have mindreværdskomplekser på grund af nederlag? Vi er her stadig, vi støtter dig. Er bange for at miste dig!
Skrevet d.
31. marts 2006, 21:16
×
0
×
0
×
0