Tiden står stille i natten.
Jeg hører ej mere dine ord.
De forsvandt som en hvisken i mørket.
Sammen med min ven fra i fjor.
Nu det nat, nat igen.
Natten skjuler min ven.
Nu det nat, nat igen.
Timerne kommer aldrig mere igen.
Hvor blev du af?
Hvor forsvandt du hen?
Jeg troede du skulle være min bedste ven.
Men du blev væk med mørket der kom.
Nu det nat.
Du tog hans hånd og gik din vej.
Sammen forlod i mig.
Jeg ser kun jeres skygger nu.
For I lod mørket lukke jer ind.
Nu det nat.
Natten og mørket holder dig skjult.
Var det dig eller mig det satte kilen i?
Vi havde så meget, nu har vi intet mere.
For det er nat.
For det er mørkt.
Min dag har forladt mig.
Nu det nat.
Skrevet d.
27. januar 2006, 18:24
×
1
×
0
×
1