Grænsen til livet??

Står på grænsen,
jeg kan afslutte det,
vil sprede mine vinger ud,
ikke falde denne gang,
skal flyve.
Mit mål er uendeligheden,
det ukendte,
det nye..
Jeg er som ingen andre,
ingen kender mig,
jeg er unik,
jeg er speciel,
jeg er den eneste ene,
Stoler på mine vinger,
de skal nok bære,
kigger ned,
skal jeg??

Krateret er dybt,
ukendt og farligt,
bliver det her enden eller starten?
jeg må vide det.

Kaster mig ud fra klippen,
bliver grebet af vinden,
eller er det mine vingers kraft?
bliver slynget mod klippen,
de bærer mig,
men vil ikke lystre,
jeg kan nu ikk se andet en det sorte dyb.