Kan du høre mit skrig, når min sjæl flænses i tusind stykker?
Lyden af hjertet der går i stå.
Hånden på mit bryst brænder sig ind,
titusinde flammer.
Der er ingen udvej mere,
hvad kan jeg gøre?
Alt hvad jeg troede - revet bort med en enkelt sætning.
Hvordan kunne jeg være så dum, at tro så blindt -så naivt.
En sky af aske danner min maske,
af håbet der engang var, men nu går tabt.
Aldrig mere skal mine øjne se,
de kan ligeså godt lukkes.
Jeg skal ikke se mere, ikke lukke nogen ind.
Du var alt jeg havde, nu er du væk.
Skrevet d.
17. oktober 2007, 11:40
×
2
×
0
×
2
Mvh -NinA!-